Julehilsen til alle kunder og samarbejdspartnere.
SONDER RACING vil gerne sige tak til alle kunder og samarbejdspartnere for en meget tilfredsstillende sæson. Som ventet kunne vi ikke gentage 2000-succes'en i Formel A, hvor det både blev til Danmarks- mesterskab og sejr i Dansk Superkart i Formel A med DAP-kart og Italsistem motor. Ronnie Bremer, der vandt titlerne har valgt at fortsætte karrieren i England, hvor han allerede næste sæson skal køre Formel 3. Men der er mange andre bemærkelsesværdige resultater at glæde sig over. SONDER RACING vil gerne takke de kørere, der gennem deres kørsel på banerne bar virksomhedens produkter frem i forreste række. Hjertelig tillykke derfor til:
En særlig tak til UNI-RACING og Henrik Malberg for bistand i værkstedet og på banerne, Jefa Rudder og Jan Faurschou for leverance af kvalitetskomponenter. Tak også til Hydro Texaco Gokart Team for inspirerende samarbejde både på banerne og som initiativtager til udbytterige og relevante undervisningsarrangementer.
Blandt SONDER RACING's mest positive oplevelser er den resultatmæssige fremgang, som næsten alle kørere oplever, når de skifter til Mirage. Det gælder f.eks. Christian Faurschou, der kørte sit første POP-2 løb med Mirage/Italsistem i august og blev Københavnsmester måneden efter. Det gælder også Lasse Hulstrøm, der efter skiftet til Mirage kan vinde i POP-1 klassen nærmest efter behag, og må være favorit til mesterskabet næste år. Erik Christensen købte en brugt Mirage og vandt SM-kvalifikationen i Old Boys klassen.
Med udviklingen af Mirage Revolution 1 (se præsentationen HER) kan SONDER RACING i det nye år tilbyde alle kunder et endnu bedre produkt, som vi forventer at kørerne bliver begejstrede for, og som vi glæder os til at følge fremover.
SONDER RACING ønsker derfor Glædelig Jul og Godt Nytår til alle!!